ASKETRÆET

Asketræet er den første bog i Tre Søstre-trilogien, som er en ny, romantisk Mofibo Original Serie:

Mayas liv ligger i ruiner. Hun er knust over sin mors død, arbejdsmæssigt kæmper hun for sin overlevelse med sit nystartede webfirma, og et sted i kulissen spøger ekskæresten. Under sin bedste venindes polterabend fortsætter nedturen, da hun på pinlig vis kommer til at fornærme den flotte fotograf, Nicholas, som er hyret til lejligheden.

Værre bliver det dog, da hendes far pludselig står på hendes dørtrin med morens dagbog. En dagbog, der med afslørende ord helt tilbage fra morens ungdom, vender op og ned på Mayas liv … 

Tvunget af omstændighederne bliver hun nødt til at søge et job hos Koldingegnens store rejsemogul, Axel Kildesøe. Her kommer hun tæt på Kildesøes to døtre, der ikke ligefrem tager imod hende med åbne arme. Til Mayas store ærgrelse viser det sig også, at den tiltrækkende Nicholas rent faktisk arbejder for Kildesøe Rejser. Han er nærmest en del af familien, og hans provokerende og afvisende attitude tester konstant Maya. Snart er de to fanget i et fælles projekt med at etablere Kildesøes store væksthus for iværksættere. Kan de overhovedet arbejde sammen, når luften gnistrer mellem dem, og hvordan reagerer Maya på de mange hemmeligheder, som morens dagbog bringer frem i lyset?

 Asketræet er en forrygende romantisk Askepot historie om at turde at tro på sig selv, familien og den store kærlighed. Dette er en afsluttet første sæson ud af tre planlagte. 

Udgivelsesdato: 06-04-2022
ISBN13: 9788771165371
Vægt: 756 g
Dybde: 42 mm
Bredde: 152 mm
Højde: 220 mm
Forlag: Forlaget Zara
Format: Hæftet
Udgave: 1
Originalsprog: Dansk